Vil du være en god mor eller vil du gøre karriere?
Et dilemma sikkert mange deleforældre står midt i og som påvirker mange forhold. Måske oplever du ikke, at du lever op til din rolle i erhvervslivet. Måske synes du ikke, at du er ordentlig nærværende sammen med dine børn og i sociale sammenhænge. Når dine børn er hos dig hver anden uge sidder i lårene af hinanden, og når du ikke har dem, er dit liv tomt og meningsløst.
Som deleforældre skal du finde en balance i hvad du kan ændre på og hvad du ikke kan ændre på. Betingelsen for at dele dine børn kan ikke ændres. Det du kan ændre på er hvordan du er opmærksom på dine behov og hvordan du prioriterer dem. Kort og godt hvordan du prioriterer tiden og dermed når dine mål.
Accepten af at være mor og ikke at være det
Hvordan du vender og drejer det handler det om, at du accepterer at være mor den uge dine børn er hos dig, og accepterer ikke at være det, når de ikke er hos dig. Samtidig er det vigtigt, at vise dine børn, at du lever dit liv, når de er hos dig. At du er på arbejde, at du er nærværende sammen med dem og i sociale sammenhænge. Ellers giver det et skævt billede at strukturen i familie-systemet. Der masser af nedturs-ting at forholde dig til i dit liv som deleforældre. Når du søndag på søndag skal aflevere dine børn til den anden forældre, er du fyldt af sorg, vrede og angst. Mandag morgen er du plaget af ikke, at kunne kramme dine børn farvel og goddag. Afsavnet er så stort, at du næsten ikke kan være i dig selv. Du ser fasttømrede familier overalt og er plaget af en indebrændt jalousi. Det giver god mening, fordi du er knyttet til dine børn. I er genetisk forbundet, så det kan næsten ikke være anderledes og samtidig kan du ikke ændre på betingelsen om at være deleforældre. Du står mit i et dilemma og skal finde ud af hvordan du kan leve dit liv der.
Din personlige forandringsproces
Statistikkerne siger, at som deleforældre har du en større risiko for depression, angst, antisocial adfærd og aggression for børnene. For ikke at nå dertil kan du vælge, at udvikle dig personligt, som er en rejse der påvirker mange forhold: mere succes i erhvervslivet og nærvær sammen med dine børn og i sociale sammenhænge. Måske er du allerede sygemeldt. Måske foretager du dig ingenting socialt: kultur, sport, biograf, wellness, ferie, udflugter, restaurant, koncerter osv. Det du ved er, at du ikke er livsglad og ikke er ordentlig overfor hverken dig selv eller dine børn. Det kan der gøres noget ved i samarbejdet med en psykoterapeut og vil ganske givet skabe en forandring hos dig, der giver dig et tilhørsforhold i livet og ikke mindst berettigelse. Forandringen kan altså have mange formål, som starter hos dig selv og vil hjælpe dig hele vejen rundt: karriere, børn, familie, nære og fjerne relationer.
Livssyn, livsværdier, mål og delmål
Samarbejdet med en psykoterapeut kan tage udgangspunkt i at få afklaret dit overordnede livssyn og dine livsværdier. Herunder sættes nogle tydelige og afgrænsede mål for dig og din personlige udvikling og herefter starter arbejdet mod, at du rent faktisk når dine mål. Det er dig der skal gøre arbejdet mens din psykoterapeut skal være din hjælp-giver i din proces mod i højere grad få et ukompliceret og lykkelit liv. Den første session bør altid starte med at afgrænse hvad der mellem klient og psykoterapeut skal arbejdes med. Læs også blogindlægget Den første date.
Velkommen hos Rosendahl Terapi
Jeg glæder mig til at støtte dig i din udvikling på vej til at få livsglæde og balance i dit liv.
Kærligst
Lisbet Rosendahl