For 30 år siden tror jeg helt sikkert, at jeg vil blive mor til et menneskebarn. Året er 1994 og jeg husker det tydeligt. I en alder af 23 år er det helt naturligt, at jeg har et dybt og indre behov for at få et ønskebarn. Jeg vil passe ind i samfundet og have et familieliv. Det kommer ikke til at ske, og jeg tumler rundt i flere år inden jeg finder ud af, at jeg har en helt særlig rolle i livet: at udvikle mennesker.
Jeg kigger tit op i himlen og beder til at graviditeten til lykkes. Det sker aldrig og 11 år senere, får jeg jeg klarhed over hvorfor ønskebarnet ikke kommer på hverken naturlig vis eller med fertilitetsbehandling. Jeg har mange tanker, og befinder mig i en stor sorg, som jeg på mange måder går selv med. Imens får omgangskredsen børn på stribe, og jeg forholder mig til virkelig mange gravide maver, nyfødte babyer og barnevogne.
I 2005 får jeg beskeden fra en professor på AUH, at jeg har en kronisk sygdom, der er årsag til at graviditeten ikke lykkes. Jeg er 34 år, og til dig der kender til fertilitet, er en kvinde i den alder nedadgående rent fertilitetsmæssigt. Det viser sig at blive en besked, der udover at være sorgfyldt, er ekstrem angstprovokerende. Det at jeg ikke skal føre mig selv videre genetisk, giver mig angstanfald. Hvad så, hvad skal jeg så med mit liv?
Brikkerne falder på plads
Jeg vil så gerne passe ind i samfundet, og ligne de familier jeg ser i min omgangskreds. Det gør jeg bare ikke, og oplever mig anderledes og på en måde tit alene i verden. Som om jeg ikke passer ind nogen steder. Sorgen fylder og jeg tumler rundt i flere år, og træffer valg der absolut ikke er gode for mig. I 2011 vælter min verden, og jeg lander heldigvis hos en rigtig dygtig psykoterapeut. Det bliver starten på en gennemgribende forandring af mit liv. Et liv der begynder at give mening, og hvor jeg får klarhed over min rolle i livet. Det ligger slet ikke kortene, at jeg skal føre mig selv videre genetisk. Min rolle er nemlig udvikling af mennesker og min passion. Brikkerne falder på plads.
Det paradoksale
Det er sært at mærke en befrielse på noget, som har fyldt så meget i mit liv: Ægteskab, håbet om graviditet, fertilitetsbehandlinger og uhensigtsmæssige parforhold. En stor sorg fra flere parametre, der har fyldt i mange år. Rent kropsligt mærker jeg nu pludselig en lethed og lyst til mit liv. Det er pludselig meget lettere at træffe valg, der nu er gode for mig. Jeg har lyst til mit liv, og arbejder seriøst med at blive klogere i egen-terapi, på uddannelse og til supervision. Det er rigtig hårdt arbejde, og fantastisk at mærke nysgerrigheden, som overvinder angsten. Den angst der i mange har år har plaget mig, og været udløseren til mine forkerte valg.
De bevingede ord
Til en fødselsdag i familien i 2012 møder jeg en af mine kusiner. Vi taler kort om det ikke at føre sig selv videre genetisk. Hun siger noget meget vigtigt, som den dag i dag er med mig: "Du kan sætte aftryk i verden med meget andet, end at føre dig selv videre genetisk. Du kan eksempelvis skrive en bog." Det giver bare så meget mening, at have den snak og høre det, min kusine siger. Livet er langt og mulighederne uanede. Det handler om at være afklaret, og finde ud af hvad der optager i livet, nu og her. At sætte aftryk handler nødvendigvis ikke om, at føre sig videre genetisk. I min verden handler det om: udvikling af mennesker. Jeg sætter aftryk med det jeg gør.
Livssyn og livsværdier
Opdagelsen af at mit liv skal handle om noget andet end det, jeg troede, er fantastisk. Når jeg tænker på rejsen til mit liv nu og her, er den kort. Da jeg stod midt på rejsen, var den lang og nærmest uendelig. For mig handler det om at være omgivet af de rigtige støttepersoner, der kan være med i processen og give overblik, når det hele flyder sammen. For at simplificere det, så handler det om at få klarhed over hvad dit overordnede lyssyn er. Op mod det peger livsværdier, som er dit kompas du skal styre efter. Livsværdier bør "efterjusteres" løbende. Der er ingen regler for hvor ofte. Det handler om at mærke efter, og være meget opmærksom på hvordan du afdækker dine behov. Er dit liv i balance, så er alt sikkert fint. Er du plaget af sorg og vrede og mangler du energi og håb, så er det måske tiden til at finde dig en støtteperson. Jeg er dybt taknemmelig over at være støtteperson til efterhånden mange menneskers proces. Det giver mig glæde og energi. Når jeg kigger op i himlen i mit liv nu, tænker jeg: "Wow hvor er jeg heldig at være her lige nu."
Klienter i min praksis har mulighed for at læse om mig og hvordan jeg arbejder på: Instagram, Facebook, LinkedIn og på min hjemmeside. Her får du adgang til mine 3 første blogindlæg:
Relaterede links:
Velkommen hos Rosendahl Terapi
Jeg glæder mig til at støtte dig i din udvikling på vej til at få livsglæde og balance i dit liv.
Kærligst
Lisbet Rosendahl